Vemodige mjau fra fugler
Mjau mjau 7 og 8
 
Jason mottok den høythengende TS-prisen «Sproing» i 1995 for «Lomma full av regn», og utgivelsen er til og med kåret til tidenes norske tegneserie av «Tegn». Siden har han publisert sine mjau i «Forresten», utgitt av Jippi forlag.
Av JÓN SVEINBJØRN JÓNSSON
Søndag 16. juli 2000 13:12
 
Årets første to «Mjau mjau» er de beste stilistisk sett. Fra nummer fem (1999) har Jason holdt seg til fullstendig tekstløse historier. En teknikk man ikke skal kimse av, selv om fortellingene er svært enkle i streken. Jason må ha lest O. Jacobssons «Adamson» fra tjueåra, også tekstløse historier. Men hvor Jacobson tyr til slapstick, er Jasons univers mer filosofisk, i stor grad absurd. «Mjau Mjau 7» inneholder to historier, hver på tjue sider.

Guttungen kommer hjem og spyr av fyll. Det er nå det er på tide å fly ut av redet. Guttungen snekrer et fly i beste Donald-ånd, men styrter. Pappa må til. Pappa bygger fly. Har han gitt gutten en oppvekst, må han vel se ham vel av gårde. Men da guttungen flyr av gårde, er det en forgremmet far som tar sin hatt og går.

I opus åtte går drømmer og «virkelighet» i ett. Som så ofte i Jasons historier starter løpet med heltens morgenstell før han går ut. Denne gang går han til et reiseselskap og reiser pokkerivold, med fly, buss, tog, kamel, sykkel, kano, haiker - pluss en lang spasertur før han ankommer et hotell hvor han rett og slett legger seg. Det er som en bildegjort novelle av Beckett eller Askildsen.

Politisk poesi
Neste løp står nitten sider, om sjalusi. Vår helt opplever at dama stikker av med en fyr, deretter raser huset han bor i sammen.

I flere sekvenser trekker mannen pistol, eller forsøker vold, for å vinne dama tilbake. Det nytter ikke. Til sist møter han endelig en ny. Denne vanlige mannens (fuglens) liv er så sårt, så uvanlig formidlet at Jason gir skikkelsene poesi. Reflektert, ja, politisk poesi. Det er tegneserier barn trygt kan kjøpe til sine foreldre.
 

FEBRUAR 1999:
Carlsens Tegneserieavis:
Mjau Mjau 3
Nyt nummer af norske Jasons tegneserieantologi
 
Af Frank Madsen
 
Den norske tegner Jason har udviklet sig til et meget spændende bekendtskab i løbet af de få år, det Oslo-baserede Jippi forlag har har udgivet hans små, pudseløjerlige tegneserienoveller. I Mjau Mjau får han lov til at folde sig ud på 44 sider, og denne gang ser vi for første gang et forsøg på en længere fortælling, "Vent lidt...", der endda kun er første del af en forhåbentlig lang beretning om livet som barn, med kammerater, lærere, kærester og store drenge på vejen hjem fra skole. Jasons figurer er en slags funny animals, med lån fra sort/hvid tegnefilm og moderne undergrund. Hans billeder er meget rene, altid kvadratiske, med rene flader og en god brug af sort. Hovedpersonerne i "Vent lidt..." er to drenge på 9-10 år, og der er en herlig fornemmelse af 2 gange Steen & Stoffer over deres lege og drømme. Jasons fortællestil er meget knap - små afsluttede forløb og abrubt videre til næste situation, sammenkædningen af de enkelte sekvenser overlades ofte til læseren, og forbindelsen til den større fortælling er ofte først åbenlys et par scener senere. På den ene side ser vi Jon og Bjørn købe slik, på den næste er Jon sammen med sin far, på den næste er Jon og Bjørn i gang med en leg ("Bedstefars underbukser") og på den næste klippes til gymnastiktimen næste dag i skolen. Alligevel er der sammenhæng og konsekvens i fortællingen, og man lærer at holde af de to drenge gennem de 30 sider. Derfor vil slutningen af del 1 nok også komme som et chok. Det er meget dygtigt lavet, og jeg glæder mig til næste nummer af Mjau Mjau.
 
Mjau Mjau 3 er udgivet på forlaget Jippi, Larviksgata 8, 0468 Oslo, Norge og koster NOK 30,00 + porto. Kan bestilles via e-mail på jippi@online.no. Du kan også besøge Jasons hjemmeside på http://come.to/mjau. Hæftet er udgivet med støtte af Norsk Kulturråd, og de penge er godt givet ud.